For at din hjemmeside skal blive set på Google skal søgemaskiner kunne finde dit indhold, indlæse det og forstå det. Derudover er det vigtigt, at siden er brugervenlig – uanset om den bliver besøgt på en computer, mobil eller en tablet.
Teknisk SEO indebærer en række metoder og aktiviteter, der optimerer din hjemmeside og omfatter bl.a.:
- Crawling og indeksering: Sørg for at Google finder alle dine vigtige sider og indekserer dem (dvs. at dit indhold bliver tilføjet til “Google Index”-databasen).
- Hastighed: Sørg for at hjemmesiden indlæses hurtigt.
- Mobilvenlighed: Sørg for at siden er brugervenlig på mobiltelefonen.
- Struktureret data: Anvend struktureret data, så Google får en bedre forståelse af dit indhold.
Teknisk SEO er en forudsætning for, at dine øvrige SEO-projekter skal kunne bære frugt. Selvom du har det bedste indhold, kommer din hjemmeside aldrig til at nå toppen af Google, hvis den ikke hviler på et solidt teknisk fundament.
I denne guide vil vi gennemgå de forskellige områder og hvad du kan gøre for at få elementerne på plads.
Hvordan finder Google indhold?
Google bruger et program (en web crawler) som kaldes Googlebot, for at kunne få adgang til al indhold på internettet.
Googlebotten gennemgår (crawler) alt det indhold den falder over og kopierer det til Google Index – en massiv database.
Når nogen udfører en søgning på Google, bliver svaret på søgningen hentet fra indekset og præsenteret i Googles søgeresultater.
Crawling
Googlebotten crawler gennem nettet for at besøge og indlæse sider og klikker sig derefter ind på de links, som den støder på. Således kortlægger den internettet, sammenhængen mellem undersider på en hjemmeside og hvordan de relaterer sig til andre, eksterne sider.
Det er vigtigt at sørge for, at Googlebotten kan få adgang til alle de sider, du ønsker at brugerne skal finde, når de laver søgninger på Google.
For at gøre det muligt skal du oprette interne links mellem siderne – mere om det nedenfor.
Hvis din hjemmeside er helt ny, skal du først og fremmest introducere hele din hjemmeside til crawleren.
Sådan præsenterer du din hjemmeside for Googlebotten
Googlebotten skal kunne finde din hjemmeside for at kunne crawle den. Det kan den gøre på tre måder:
- Du indsender et sitemap til Google.
- Du beder Google om at indeksere din hjemmeside.
- En anden hjemmeside, som Googlebot allerede har crawlet, linker til din hjemmeside.
Du kan ikke tvinge nogen til at linke til dig, så den nemmeste (og enkleste) måde er, at du uploader en sitemap og/eller beder Google om at indeksere din hjemmeside. Det gør du ved hjælp af Google Search Console (GSC) – et gratis værktøj som du kobler til din hjemmeside.
Source: Google Search Console startside
Upload sitemap i GSC
Et sitemap er en kortlægning af de sider på dit website, som du ønsker, at Googlebot skal besøge. I praksis er det en lang liste af URL’er, som Google kan aflæse.
De fleste CMS’er kan generere sitemaps automatisk, hvis de har de rette tilføjelser eller indstillinger.
Sådan ser Klikkos sitemap, som er genereret af Yoast SEO, ud.
Du har måske allerede et sitemap. I så fald kan du oftest finde det under:
dinside.dk/sitemap.xm
dinside.dk/sitemap_index.xml
Du kan også kigge i din robots.txt-fil, hvor sitemaps også ofte er inkluderet. Robots.txt finder du under:
dinside.dk/robots.txt
Hvis du stadig ikke har fundet sitemappet, kan du bruge Google Search Operators. Skriv følgende linje ind i webbrowseren:
“site:dinside.dk filetype:xml”
Hvis du stadig ikke kan finde dit sitemap, kan du se dokumentationen fra dit CMS, hvor sitemaps er gemt.
Når du har fundet dit sitemap, skal du uploade det via GSC ved at klikke på »Sitemaps« i sidemenuen:
Derefter indsætter du adressen på dit sitemap og klikker på “submit/indsend”.
Det kan tage et par dage for Google at behandle og acceptere dit sitemap. Når det er gjort, vil værktøjet give indsigt i, hvilke sider Google fandt, og endnu vigtigere, hvilke den valgte at indeksere (eller ikke).
Bed om indeksering i GSC
URL-inspektionsværktøjet i GSC giver dig mulighed for at bede Google om at indeksere specifikke URL’er, så indtast dit website her:
Derefter kan du bede Google om at indeksere hjemmesiden:
Google vil besøge websiden og vil, hvis du har en fungerende intern linkstruktur, gennemgå resten af webstedet og forhåbentlig indeksere indholdet. Vi vender tilbage til indeksering senere.
Hjemmesidestruktur og interne links
Google kan, ligesom alle andre besøgende, lide hjemmesider, der er nemme at navigere rundt i. Ideelt set skal hver side kunne nås med så få klik som muligt fra startsiden. Det gøres lettere med en flad og logisk hjemmesidestruktur.
Det er en god løsning at skabe en klar kategoristruktur med hovedkategorier, der linker til relevante underkategorier, som igen linker til produkter og tjenester. Den nemmeste måde at illustrere det på er med et eksempel fra en hypotetisk onlinebutik, der sælger elektronik til forbrugere:
Denne struktur gør det nemt for både besøgende og Google at foretage en logisk rejse fra hjemmeside til produkt ved at klikke på:
- Hovedkategori (Mobiltelefoner)
- Underkategori (Mærke)
- Produkt (Specifik mobiltelefon)
Alle produkter nås via tre klik fra startsiden – en god klikdybde. Du skal ikke skjule sider for dybt på din hjemmeside, det kan hverken Google eller brugerne lide.
OBS! Det kan ofte være relevant at begynde at vise produkter allerede under hovedkategorien, f.eks. alle mobiltelefoner i mobiltelefonkategorien ovenfor. Se nedenfor, hvordan det kan se ud i virkeligheden:
Eksempel på en god kategoristruktur fra pricespy.com
En klar struktur og et klart hierarki gør det nemt at oprette nye sider og placere dem korrekt. Det minimerer også risikoen for at oprette såkaldte orphaned pages, dvs. sider, der ikke har noget link til dem. Hvis siderne ikke har links til dem, er der risiko for, at de ikke bliver indekseret, selv om de er med i dit sitemap. Og selv hvis de bliver indekseret, er det et dårligt ranking-signal for Google ikke at have interne links.
Sådan skaber du en god struktur
Visualiser hvordan dine sider hænger sammen, og lav så en kategorisering. Det gælder både for e-forhandlere og tjenesteudbydere. Et advokatfirma kunne f.eks. have erhvervsret og privatret som hovedkategorier. De kan så gruppere dem sammen:
- Erhvervsret – Arbejdsret, kontraktret, kommercielle sager osv.
- Privatret – Familieret, migrationsret, forbrugssager osv.
Under familieret kan der være endnu mere specifikke ydelser som f.eks. fuldmagt, skilsmisse, forældremyndighedstvister osv.
For at hjælpe besøgende med informative sider kan du også have en selvstændig blog. Så kommer den endelige struktur til at se således ud:
Alle sider kan nås via max tre klik fra startsiden og strukturen er brugervenlig.
Ved at skabe denne form for arkitektur på webstedet vil Google nemt kunne gennemgå og forstå sammenhængen mellem siderne.
Når du har strukturen og sitemappet på plads, er det tid til at forstå, hvornår og hvordan Google indekserer dit website.
Indeksering
Indeksering er den metode, Google bruger til at gemme og organisere de sider, den gennemsøger. Men bare fordi Google crawler dine sider, er det ingen garanti for, at de bliver tilføjet til indekset.
Du kan tjekke, om dine sider er indekseret på forskellige måder:
1. Google Site Operator
Åbn en browser og skriv følgende i søgefeltet:
site:dinhjemmeside.dk
Det vil give dig en omtrentlig liste over alle de URL’er, som Google har indekseret fra dit websted.
Du kan også se, om en bestemt URL er indekseret, ved at skrive den efter site-operatoren:
site:dinhjemmeside.dk/specifik-url
2. URL Inspection Tool
I Google Search Console kan du indtaste den fulde URL, du vil tjekke i “URL Inspection Tool”, og værktøjet vil fortælle dig, om siden er indekseret eller ej.
Siden er indekseret
Siden er ikke indekseret
For sider der ikke er indekseret, kan værktøjet også give dig oplysninger om årsagen. Det er nyttigt i forbindelse med fejlfinding og løsning af indekseringsproblemer:
Årsag til at siden ikke er indekseret
3. Pages-rapporten
I Google Search Console finder du også funktionen “Sider” under “Indeksering”. Her kan du se alle de sider, som Google har fundet på din hjemmeside og om de er indekseret eller ej.
Løs indekseringsproblemer
Det kan kræve lidt detektivarbejde at komme frem til årsagen til, at visse sider ikke bliver indekseret. Heldigvis findes der gode værktøjer til at hjælpe dig:
- Google Search Console (GSC) – Gratis for alle hjemmesideejere.
- Eksterne værktøjer – Tredjepartsværktøjer der gennemsøger din hjemmeside og identificerer problemer. Det mest kendte (og med god grund) er Screaming Frog.
Find indekseringsproblemer med GSC
“Indexing” i Google Search Console giver dig rapporter over hvilke sider på din hjemmeside, som Google kender til og hvilke som er indekserede eller ej.
Under grafen i “Pages”, som vi nævnte ovenfor, kan du se, hvor mange sider Google kender til og deres indekseringsstatus. Hvis du scroller ned, finder du en liste over, hvilke problemer du har med indekseringen, og hvilke sider der er påvirket af hvilket problem:
Ikke alle årsager er egentlige problemer; redirects, canonicalized eller noindex-sider kan være bevidste og korrekte.
Det er vigtigt at tjekke årsagerne for at sikre, at de er korrekte og rette de fejl, du finder. Det kan for eksempel være forkerte redirects, 404-sider eller sider der er blevet crawlet, men ikke indekseret.
Andre analyseværktøjer
Når du har rettet alle de fejl, du har fundet i GSC, er det en god idé at køre webstedet gennem et eksternt værktøj for at lukke alle hullerne. Der er en række gode muligheder på markedet. Blandt andet Ahrefs og SEMRush er værktøjer, der ikke bare laver tekniske analyser, men også analyser af søgeord og backlinks.
Vi anbefaler især Screaming Frog, som er et værktøj, der udelukkende er dedikeret til at finde tekniske fejl på din hjemmeside. Når du skriver din hjemmeside ind i værktøjet, får du en detaljeret liste over problemer, og hvordan du kan løse dem. Det er uvurderligt, hvis du arbejder med teknisk SEO.
Screaming Frog (fundne problemer fremhævet i rødt)
Det er især de problemer, der er mærket med høj eller middel prioritet, som du skal fokusere på. Løs dem så hurtigt som muligt.
Typiske indekseringsproblemer og hvordan du løser dem
Der er mange mulige årsager til, at Google vælger ikke at indeksere sider på din hjemmeside. Vi kan ikke gennemgå dem alle, men nogle almindelige problemer er:
- 404 sider
- Forkerte redirects
- Forkerte noindex-tags
- Blokeret af robots.txt
- Duplikeret indhold
404 – Not found
404 er en fejlkode der genereres, når et link leder til en side, der ikke findes. Det er hverken godt for brugerne eller Google. Det kan løses på forskellige måder afhængigt af sammenhængen:
- Stavefejl – Hvis URL’en i linket/linkene til 404-siden er stavet forkert, skal du rette den alle steder.
- Fjernet ved en fejl – Hvis siden er blevet fjernet ved en fejl, skal du genindsætte den.
- Flyttet – Hvis siden har fået en ny adresse, f.eks. hvis eksempelside.dk/top-10-products/ er flyttet til eksempelside.dk/guides/top-10-products/, skal du indstille en omdirigering på den gamle side til den nye. Omdiriger links til den gamle side, så de peger på den nye.
- Permanent fjernet – Hvis siden er fjernet permanent med vilje, skal du overveje, om det kan være relevant at omdirigere siden til en anden relevant side. Sørg for at omdirigere linkene til den nye side i stedet. Alternativt kan du fjerne alle links, der peger på den forkerte side, fra websitet og sitemap.
Bonus: Dine besøgende kommer til at være udsat for 404-sider, uanset om du kan lide det eller ej. Det kan for eksempel være, at de skriver en forkert adresse, når de går ind på en af dine sider. I så fald er det godt at gøre oplevelsen så behagelig og brugervenlig som muligt.
Source: Eksempel på en smart 404 side fra marvel.com
Du kan designe din egen 404-side, hvor det kan være en god idé at inkludere links til f.eks. populære kategorier og produkter.
Forkerte redirects
Redirect er et direktiv, der omdirigerer en besøgende eller en bot fra en side til en anden. Det bruges ofte, når indhold flyttes fra en URL til en ny. Problemer med omdirigeringer kan opstå af forskellige årsager, som i sidste ende fører til, at Google ikke indekserer den endelige side:
- For lange redirect-kæder – En URL omdirigeres til en ny, som igen omdirigeres til en anden URL, som omdirigeres til en anden og så videre. Hvis kæden bliver for lang, vil Google til sidst opgive at følge den. Løsningen er simpelthen at minimere antallet af omdirigeringer, og ideelt set bør alle links pege på sider, der IKKE omdirigeres.
- Redirect Loops – En URL omdirigeres til en URL eller en kæde af omdirigeringer, der i sidste ende omdirigerer tilbage til den oprindelige URL. Det skaber et uendeligt loop, som ender med en fejlmeddelelse til den besøgende eller botten. Løsningen er at omdirigere alle URL’er til den ønskede side og sørge for, at alle links på webstedet peger på den samme.
- Redirect kæde med en forkert eller tom URL – Hvis en redirect-kæde indeholder en forkert eller tom URL, gør det den ubrugelig. Ret den forkerte URL, men sørg også for, at alle omdirigeringer peger på den korrekte URL, og sørg for at alle links på webstedet peger på den.
Forkerte noindex-tags
Noindex er et direktiv til Google om ikke at indeksere en side. En almindelig fejl er at tilføje noindex-tags til sider, der bør indekseres. I det tilfælde skal du blot fjerne noindex-tagget.
Blokeret af robots.txt
Nogle gange kommer webmastere ved et uheld til at blokere vigtige sider eller ressourcer i deres robots.txt-fil. Gennemgå instruktionerne i filen, så de ikke blokerer Googlebotten fra de sider, du vil have indekseret.
Duplikeret indhold
Duplikeret indhold betyder, at du har sider på dit website, der er næsten eller helt identiske med hinanden. Eller endnu værre, hvis du har kopieret indhold direkte fra en ekstern hjemmeside.
Duplikeret indhold kan skyldes mange forskellige årsager, men uanset hvad kan det have uønskede konsekvenser, hvis det ikke håndteres korrekt:
- Google har svært ved at beslutte, hvilket indhold der skal indekseres. Det kan føre til, at forskellige sider erstatter hinanden i søgeresultaterne for den samme søgning.
- Google kan vælge at nedprioritere sider eller endda nægte at indeksere sider med duplikeret indhold.
Der er forskellige måder at identificere, om du har duplikeret indhold.
- I GSC kan du se, hvornår Google har fundet duplikeret indhold på din hjemmeside, og hvordan de forholder sig til det. Du finder dem under indeksering – sider i rapporten »Why pages aren’t indexed«. Kig efter:
- Duplicate without user-selected canonical
- Duplicate, Google chose different canonical than user
- Duplicate, submitted URL not selected as canonical
Source: Identificér duplikeret indhold i Screaming Frog
Hvis du opdager, at du har duplikeret indhold, er der forskellige måder at løse problemerne på: Redirect, Noindex eller Canonical. Den mest hensigtsmæssige løsning afhænger af konteksten.
- Redirects kan være nyttige, hvis du indser, at du ved et uheld har oprettet en duplikatside, der ikke tilfører nogen værdi, hvor den findes. Opret en redirect, og omdiriger alle links, der peger på duplikatet, til originalen.
- Noindex kan være en løsningen for duplikeret indhold, der er nyttigt for besøgende, som f.eks. alle tag- og kategorisider, der genereres af dit CMS (almindeligt i WordPress). De har ikke noget unikt indhold, men bruges til navigation.
- Canonical er et Google-direktiv, der angiver en anden URL som hovedversionen af siden. Det kan f.eks. bruges til næsten identiske produktsider på et e-handelswebsted. Eksempel: Hvis du har en side for en kjole og fire linkede sider for forskellige farvevarianter, kan farvesiderne have gavn af at have kanoniske tags, der peger på hovedsiden.
Best practice efter løsninger
Når du har implementeret en løsning på din hjemmeside, er det en god idé at kontrollere, at den fungerer korrekt. Screaming Frog er et fremragende værktøj til dette. Hvis du allerede har crawlet dit websted i værktøjet, kan du sammenligne den første crawl med den nye.
Gå derefter ind i Google Search Console, åbn “Pages” og klik på det problem, du løser og derefter på “Validate Fix”.
Note: Det kan tage et stykke tid for Google at bekræfte, om handlingen er gået igennem.
Du har nu, hvis du har fulgt vejledningen, opnået følgende:
- En webstedsstruktur der er flad og linker til alle de sider, du ønsker, at Google og brugerne skal se.
- Uploadet dit sitemap via Google Search Console.
- Rettet fejl der forhindrer Google i at indeksere dine sider korrekt.
Tillykke! Du har lige skabt et godt grundlag for, at Google kan crawle og indeksere dine sider. Det er tid til at se nærmere på det næste tekniske aspekt, som Google vægter højt: hastighed.
Hastighed og SEO
Hastighed, eller PageSpeed, er en direkte rankingfaktor, der påvirker din hjemmesides placering i søgeresultaterne. Men som med alle andre rankingfaktorer ved vi ikke, hvor stor indflydelse den har.
Statistikker viser, at jo langsommere en webside indlæses, jo større er risikoen for, at en bruger mister tålmodigheden og hopper af. Det betyder, at de forlader siden uden at interagere med den (og i værste fald går de til en konkurrent). Google noterer sig, hvordan brugerne opfører sig, og hvis de ser et mønster, hvor besøgende forlader dit website hurtigt, risikerer du at miste placeringer i søgeresultaterne.
Fakta: Risikoen for en bounce stiger med hele 32%, hvis siden går fra en indlæsningstid på 1 sekund til 3 sekunder.
Hvordan optimerer man sin Pagespeed?
Det første du bør gøre, er at teste dit website i Google PageSpeed Insights, som er et gratis værktøj fra Google. Det giver dig mulighed for at analysere en URL ad gangen og viser dig din aktuelle status og en række forbedringsområder inden for hastighed, UX og SEO.
Den giver dig også tips til, hvad du kan gøre for at forbedre forskellige dele af hjemmesiden.
Der er mange forskellige aspekter af et website, som påvirker indlæsningstiden, og vi kan ikke nævne dem alle her. Almindelige metoder til at gøre din hjemmeside hurtigere omfatter blandt andet:
Komprimér filer
Brug komprimeringssoftware eller formater som gzip til at komprimere CSS-, HTML- og JavaScript-filer, der er større end 150 bytes. Men brug det ikke til billeder.
TinyPNG
Forskellige billedformater er gode til forskellige typer billeder:
JPG – Bedst til fotografier
PNG – Bedst til grafik, designelementer og logoer
Reducer antallet af redirects
Hver redirect nedsætter indlæsningstiden for den besøgende, så undgå unødvendige redirects så meget som muligt og især lange redirect-kæder (som vi nævnte ovenfor).
Brug et CDN
CDN’er, eller Content Delivery Networks, er en gruppe servere, der er fordelt over et større geografisk område. De gemmer en cache-version af dit website for at give hurtigere og mere pålidelig adgang til websitet for folk, der er tættere på CDN-serveren.
Minimer CSS, JavaScript og HTML
Optimer koden f.eks. ved at fjerne unødvendige:
- Mellemrum
- Kommaer og andre overflødige tegn
- Kommentarer
- Ubrugt kode
Reducer HTTP-requests
Jo flere filer en browser skal anmode om fra den server, der hoster dit website, jo langsommere bliver indlæsningstiden. Det kan skyldes, at du har mange billeder, indlejrede videoer, unødvendige plugins osv. Gå dine sider igennem og tjek, om alle ressourcer virkelig bidrager til oplevelsen, og om du har installeret plugins, der er overflødige.
Du kan også gøre brug af lazy loading, som betyder, at indholdet ikke indlæses, før brugeren har scrollet til det område på siden, hvor indholdet er placeret.
Eksterne værktøjer
Ud over PageSpeed-indsigt er der flere værktøjer, der analyserer webstedshastigheder på et dybere niveau, herunder GTMetrix og WebPageTest.
Mobilvenlighed
I efteråret 2016 startede Google Mobile First Indexing-initiativet, hvilket betyder, at de først og fremmest bruger mobilversionen af et websted til at gennemgå og indeksere det. Syv år senere, i 2023, var de færdige med implementeringen, og nu bruges desktopversionen af Googlebotten aldrig.
Kilde: Google
Hvorfor?
Fordi størstedelen af verdens befolkning bruger mobiltelefoner til at indhente information online.
Hvad indebærer det?
I praksis betyder det, at det er ligegyldigt, om dit website ser godt ud på en computer. Googlebotten interesserer sig kun for mobilversionen.
Desuden mister du muligheden for at tilfredsstille og konvertere brugere, der besøger dig fra deres mobiltelefoner.
Hvordan optimerer man til mobile first?
Først og fremmest skal du sørge for, at indholdet på mobil og desktop er det samme. Den mest almindelige løsning på dette er at implementere responsivt design på hjemmesiden, hvilket de fleste hjemmesider har i dag.
Hvad mange dog ikke gør, er at bruge mobilversionen som udgangspunkt, når de udvikler hjemmesider og nye sider. Efter al sandsynlighed er det mobilversionen af dit websted, som størstedelen af brugerne vil interagere med.
Selv om siderne er designet på desktop, skal du altid sørge for først og fremmest at vurdere, hvordan resultatet vil se ud på mobilen. Der er forskellige værktøjer, du kan bruge til at se, hvordan et websted ser ud på forskellige enhedstyper, f.eks. Browserstack.
En gratis og nem måde at få et hurtigt overblik over, hvordan dit website ser ud på mobilen, er at bruge Google Chromes “Inspect”-funktion (højreklik et vilkårligt sted på websitet):
Skift derefter til mobilvisning her:
Så kan du se, hvordan hjemmesiden ser ud på mobilen, og du kan ændre den simulerede mobilmodel her:
For mobilbrugere er en hurtig hjemmeside særlig vigtig, da de ofte er afhængige af deres mobilforbindelse, når de surfer. Det kan være særligt vigtigt, hvis din målgruppe befinder sig i områder med dårlig forbindelse/dækning.
Brug Google PageSpeed Insights eller Google Lighthouse til at se, hvor hurtigt dit website indlæses på mobilen, og hvilke tiltag der anbefales for at forbedre hastigheden:
Som vi nævnte ovenfor, kan du også bruge andre eksterne værktøjer som GTMetrix.
Struktureret data
Til sidst vil vi tale om struktureret data, eller structured data som det hedder på engelsk. Struktureret data er et datasæt, der er organiseret og struktureret på en bestemt måde på en webside.
I en SEO-sammenhæng er det data, der præsenteres i et standardiseret format for at levere oplysninger om indholdet på en webside til søgemaskinerne. Det kan være alt fra ingredienser og tilberedningstid i madopskrifter, åbningstider for butikker, priser og vurderinger af produkter og meget mere.
Hvorfor er det vigtigt?
Struktureret data hjælper søgemaskiner med at forstå indholdet af websider, så de i sidste ende kan skabe rigere og mere personlige søgeresultater, kendt som »Rich Results«. Det er til gavn for brugerne og giver hjemmesider, der har implementeret struktureret data, en bedre chance for at få besøgende. Se eksempler nedenfor på søgeresultater, der er beriget med struktureret data:
Rich Results på søgningen “Playstation 5 pris”
Hvordan implementerer man struktureret data?
For at kommunikere strukturerede data til en browser er der brug for et vokabular (ord der giver mening for modtageren) og et format (regler for hvordan ordene bruges til at formidle budskabet).
Det mest almindelige vokabular, der er universelt for de store søgemaskiner, er schema.org. Du kan finde mere information om det på hjemmesiden: https://schema.org/.
Den mest almindelige syntaks, som Google også anbefaler, er JSON-LD.
Struktureret data implementeres direkte i koden på websiden, og der findes en række forskellige typer af Rich Results, som man kan optimere i forhold til. Her kan du se Googles egen dokumentation om de forskellige varianter.
Efter implementeringen bør du teste din side i Rich Results Test for at se, om den fungerer korrekt.
Afsluttende bemærkninger
Når man arbejder med teknisk SEO, er det vigtigt at forstå, at arbejdet aldrig rigtig slutter. Det digitale landskab er i konstant udvikling. Google frigiver hele tiden nye funktioner og best practices, som det er vigtigt at holde sig ajour med.
En god idé er at følge Googles egen blog om, hvordan søgemaskinen udvikler sig eller vores personlige favoritter Search Engine Journal og Searchengineland.
Og så skal du selvfølgelig tilmelde dig vores nyhedsbrev, så får du de seneste nyheder på dansk.
Hvis du har behov for hjælp til din tekniske SEO, skal du bare kontakte os for at få en gratis, grundlæggende analyse.