SGE

SGE

SGE

Google arbejder på højtryk for at udvikle en ny måde at levere svar på ved hjælp af kunstig intelligens. De kalder funktionen for SGE, eller Search Generative Experience.

Nedenunder vil vi gå igennem, hvad du behøver at vide om SGE ,og hvordan du allerede kan forberede dig, inden funktionen bliver rullet ud.

Interessen for AI-søgning er stort

Interessen for AI er eksploderet under det seneste år, og det bliver løbende integreret i virksomheder rundt omkring i verden. Den globale online platform Statista udførte en spørgeskemaundersøgelse i 2023, der viste, at AI-støttede søgeoplevelser er den mest efterspurgte AI-funktion:

image

Et af Googles fokuspunkter

Google har selv offentligt understreget, hvor vigtigt AI er for deres virksomhed, samt at de gennem de sidste otte år har været et “AI-First Company”. Et af deres mål har været at transformere søgeoplevelsen i en mere interaktiv retning og sørge for, at brugere ikke bare serveres passiv information.

Deres nye funktion, SGE, er løsningen på at imødekomme dette.

Hvad er SGE?

SGE er på nuværende tidspunkt et eksperiment drevet af Google under deres Search Labs-paraply, hvor de tester forskellige søgefunktioner. De danner AI-genererede svar på brugernes spørgsmål, og som det ser ud nu, vises svarene i toppen af søgeresultaterne. Data hentes fra de højest rangerede organiske resultater på det gældende spørgsmål.

Se for eksempel et SGE-svar herunder:

image

Du kan stille opfølgende spørgsmål

Ved brug af SGE kommer brugere til at kunne stille opfølgende spørgsmål til de givne svar direkte i browseren, præcis som du ville gøre med de velkendte chatbots. Behovet for at navigere til eksterne sider for at få uddybende information kommer dermed til at mindskes.

Dynamiske søgeresultater

SGE genererer dynamiske søgeresultater afhængigt af intentionen bag søgningen. Funktionen kan inkorporere forskellige typer af indhold såsom blogs, anmeldelser, bedømmelser samt billeder og videoer.

Google mener, at den yngre generation (18-24 år) vil sætte særligt pris på SGE, da de foretrækker platforme som tilbyder interaktivitet og forskellige former for indhold.

Hvilke implikationer har SGE for SEO?

Det er svært at sige, hvordan SGE præcis kommer til at påvirke eksterne sider, men der er en risiko for at organiske søgeresultater får færre kliks eftersom svarene leveres direkte i søgemaskinen. Vi kan måske drage nogle paralleller til søgefunktioner, der allerede bliver brugt i dag – fx Featured Snippets

Googles Featured Snippets (kortfattede svar i toppen af søgeresultaterne), som har eksisteret i forskellige formater siden 2015, har påvirket klikfrekvensen på de resterende organiske resultater.

Statistik fra Sistrix har vist, at tilstedeværelsen af Featured Snippets kan sænke CTR på organisk pos.1 med næsten en tredjedel.

image

En mulig anledning til bekymring kan også være, at SGE kommer til at belønne autoritære sider som kilder, hvilket kan mindske synligheden for mindre sider.

image

Kan man forberede sig?

Lige nu findes der ingen definitive “best practices” for at optimere til SGE. Når det først bliver introduceret, er det sandsynligvis en god idé at studere, hvilke typer af indhold og spørgsmål SGE belønner og at tilpasse indholdet ud fra det. Dog er det vigtigt at huske, at svarene ikke er statiske og ændres fra gang til gang, når det samme spørgsmål stilles.

Nogle ting at overveje:

1. Sørg for at have struktureret data på plads som beskriver indholdet for søgemaskinerne.

2. Sørg for at billeder er optimerede med henblik på motiv, opløsning og alt-tekster

3. Ved allerede at rangere højt organisk på dine vigtigste søgeord, øger du sandsynligvis chancen for, at SGE kommer til at bruge dine data i sine svar og/eller at bruge din side som kilde.

Når SGE først bliver indført, kommer det til at tage noget tid, før det bliver udbredt, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at ændre vores måde at søge på… Det er bare et spørgsmål om, hvornår det sker.

FAQ

Hvad indebærer Search Generative Experience (SGE) for søgeresultaternes fremtid?

SGE er klar til at revolutionere søgeresultaterne ved at tilbyde stærkt genererede og personlige svar på søgeforespørgsler. I stedet for at præsentere en liste over links vil SGE give brugerne direkte svar baseret på AI’ens forståelse af den underliggende hensigt med forespørgslen og tilgængelige data.

Hvad kan jeg allerede gøre nu for at være forbedt inden lanceringen af SGE?

For at forberede dig inden SGE udkommer, kan du starte med at sikre dig, at dit indhold er detaljeret, relevant og fremfor alt har værdi for brugeren. Arbejd med at forbedre brugeroplevelsen på en side, så besøgere nemt kan finde det, de leder efter og bliver længere på siden. Fokusér på mobiloptimering, page speed og strukturerede data for at sikre at din hjemmeside er teknisk parat for den nye AI-drevede teknologi. Desuden kan du eksperimentere med nye indholdsformater såsom mere detaljerede FAQ-afsnit, lang og indsigtsgivende indhold samt video og andre multimedie-elementer, der kan fremme engagement.

Kommer SGE til at påvirke SEO-arbejdet?

SEO-arbejdet skal tilpasses til SGE’s evne til at forstå og behandle naturligt sprog og avanceret softwareanalyse. Det betyder, at traditionel søgeordsoptimering skal suppleres med opbygning af indhold, der klart og autoritativt besvarer de spørgsmål, som brugerne måtte have. Det bliver også stadig vigtigere at forstå og optimere efter brugerens hensigt.
Free SEO analysis

Få en gratis SEO analyse

Free SEO analysis
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Accepterer du privatlivspolitikken?
*Ved at acceptere privatlivspolitkken giver du også samtykke til at modtage nyhedsbreve og markedsføring. Du kan altid afmelde dette i bunden af alt, du modtager fra os.
Indhold