HTML5 Semantic Elements er specifikke tags, der giver en mere beskrivende og struktureret opmærkning af webindhold.
HTML5 er en relativ ny standard og disse tags gør det lettere for søgemaskiner og browsere at forstå den strukturelle rolle af de forskellige dele af en webside.
Brug af HTML5 Semantic Elements
Inden HTML5 var udviklere ofte afhængige af ikke-semantiske tags som ‘< div >‘ og ‘< span >‘ for at strukturere en webside. Med introduktionen af semantiske elementer har udviklere nu adgang til specifikke tags, der klart definerer deres websiders indhold og struktur, som eksempelvis:
- ‘< article >’: Definerer selvstændigt indhold, som en blogpost eller en nyhedsartikel
- ‘< aside >’: Indikerer indhold, der er tangentielt relateret til indholdet omkring det, ofte brugt til sidebars
- ‘< details >’: Repræsenterer interaktivt element, hvor brugere kan få yderligere information
- ‘< figure >’ og ‘< figcaption >‘: Anvendes til at markere billeder eller illustrationer og deres tilknyttede billedtekster
- ‘< footer >’: Definerer sidens fodnote
- ‘< nav>’: definerer en sektion af en webside, der indeholder navigationslinks, som hjælper brugere med at finde forskellige dele af webstedet eller navigere mellem forskellige sider (navigationsmenuen)
- ‘< main >’: Angiver hovedindholdet på en webside, unikt for dokumentet
- ‘< mark >’: Highlighter eller angiver relevans for en del af teksten
- ‘< section >’: Grupperer tematisk relateret indhold, kan bl.a. anvendes til kapitler, tabeller og indekslister
Fordel for SEO
Brugen af semantiske elementer er en vigtig del af teknisk SEO, da det kan hjælpe søgemaskiner med at crawle, indeksere og forstå en websides indhold mere effektivt. Korrekt brug af disse elementer kan derfor medvirke til forbedringer i søgemaskinens resultatsider (SERPs).
Ved at bruge de korrekte semantiske tags vil udviklere kunne fortælle søgemaskinen nøjagtigt, hvad forskellige dele af siden er beregnet til, hvilket kan resultere i mere præcist målrettet trafik og højere engagement på hjemmesiden.
Implementering
For at implementere semantiske elementer optimalt bør man sikre sig, at de bruges på en måde, der stemmer overens med deres naturlige betydning og funktionalitet. Det betyder, at webudviklere og SEO-specialister skal arbejde tæt sammen for at opbygge en logisk og struktureret webside, hvilket også inkluderer at sikre sig, at der er en klar hierarkisk relation mellem elementerne.
Bedste praksis
- Brug semantiske tags til at definere forskellige sektioner og indholdstyper på en webside frem for generelle “< div >“-tags.
- Sørg for at implementere tags i en logisk og hierarkisk struktur, således at søgemaskiner kan afkode en websides layout.
- Undgå at bruge semantiske tags udelukkende for SEO-fordelene – de bør tilføje værdi til webtilgængelighed og brugeroplevelse.
- Test websidens struktur med forskellige værktøjer for at sikre, at semantiske elementer er korrekt implementeret.
Samlet set fremmer brugen af HTML5 Semantic Elements en bedre forståelse af websidens indhold for både brugere og søgemaskiner, hvilket kan føre til forbedring af websidens placering i søgemaskinens resultater.